Picture: BERNINA VIP-opening Zürich den 2. september 2011

Mediemeddelelser

2011 Arkiv

BERNINA VIP-opening Zürich den 2. september 2011

I fredags blev der åbnet en ny BERNINA flagship store på Talacker 35 i Zürich. I forbindelse med en VIP-event, som blev ledet af Linda Fäh, åbnede symaskinefabrikanten dørene for 150 indbudte gæster, herunder mange prominente navne fra den schweiziske design- og modescene

For et par dage siden lancerede BERNINA i Schweiz en ny produktserie. I anledning heraf præsenterede mærket BERNINA i en ny, moderne kjole og en kampagne med mottoet "Tilbehør - ingredienser til kreativitet". Den nye butik benytter elementerne fra varemærkets kampagne. Butikken minder om et syatelier og udgør et mødested for alle, som sværmer for syning, i selve hjertet af Zürich. "Med BERNINA Zürich har vi skabt et sted for kreativitet og individualitet, hvor man oplever, at det virkelig er meget sjovere at sy selv, frem for at købe tøj på bøjle", udtaler indehaver Hanspeter Ueltschi i sin åbningstale. Her kan syentusiaster finde alle ingredienser til deres projekter: Symaskiner og overlockere fra BERNINA, lynlåse, knapper, bånd og et kæmpe udvalg af udsøgte stoffer til kjoler, quilts, accessories og boligtekstiler.
 
Kreativitet som den røde tråd
 
Under åbningseventen blev indbydelserne, som var individuelt broderede og var blevet tilsendt alle gæster, syet sammen til en stor quilt, helt efter mottoet "BERNINA forbinder“. Dechen Shak-Dagsay gav indvielsen af butikken et ceremonielt anstrøg. Den tibetanske sanger har siden 1999 udgivet fire studiealbums, hvoraf et fik tildelt guld i Schweiz, og hun har også for nylig været i studiet med Tina Turner. Ligesom aftenens vært, tidligere Miss Schweiz Linda Fäh, bar hun en kreation fra den nye kollektion af Kazu Huggler. Designeren, som kommer fra Zürich, men har japanske aner, var også til stede ved eventen. Siden hun var barn har hun syet med BERNINA, og symaskinefirmaet støtter hendes japanske hjælpeprojekt. Blandt de mange gæster var det kendte par inden for erhvervslivet, Beat og Regula Curti, skuespilleren Gilles Tschudi, celebrity-model og party-dronning Shawne Fielding, IWC-CEO Georges Kern og designeren Erica Matile.
 
BERNINA – made to create
 
"Made to Create", sådan lyder det nye slogan fra BERNINA. Gæsterne ved åbningseventen lod sig inspirere og satte sig ved det store sybord i butikken. Konklusionen blev hurtigt draget: De var begejstrede over den nye flagship store og de kreative muligheder, som de moderne symaskiner og overlockere fra BERNINA tilbyder.