Bild: BERNINA-fabrikker

BERNINA-fabrikker

Steckborn & Lamphun

BERNINA Steckborn, Hovedkvarterer

Steckborn-fabrikken: Aktiv siden 1893

Alle BERNINA-symaskiner er udviklet, designet og udarbejdet som prototyper og afprøvet på fabrikken i Steckborn.  På trods af den stærke schweiziske franc, så har Hanspeter Ueltschi, sønnesøn til virksomhedens grundlægger, Karl Friedrich Gegauf, ingen intentioner om at forlade dette produktionssted. Den umiddelbare nærhed mellem udvikling, afprøvning og montering er fundamentet for kvaliteten bag BERNINA-produkter.  I dag produceres alle symaskiner i den højere prisklasse på Steckborn-fabrikken, og de distribueres herfra til resten af verden.  Foruden prototyperne af symaskiner i lav- og mellemprisklassen produceres dele til serierne også her.  Kabinettet til symaskiner i 8-serien laves også her.  Disse produktionstrin udføres i BERNINA Flextec-afdelingen, hvor 20-standardtrykfødderne og 130-trykfødderne til speciel brug også laves.  Omkring en halv million trykfødder produceres årligt på Steckborn-fabrikken.

På globalt plan har BERNINA-familien 1035 medarbejere. Ud af disse arbejder 270 i Steckborn (produktionsledelse, forskning og udvikling, produktion, salg, marketing, HR, regnskab og ledelse). De ansatte ser også sig selv som medlemmer af BERNINA-familien, da flere af dem har arbejdet for BERNINA i 20, 30, 40 eller endda 50 år.  Deres mange års erfaring kommer til udtryk i produkternes kvalitet.

I 2012 blev produktionen i Steckborn moderniseret, og bygningen blev renoveret for at blive mere miljøvenlig. Nye ergonomiske og tydeligt afmærkede arbejdsstationer har gjort arbejdet lettere. 

BERNINA Thailand

Schweizisk kvalitet takket være schweizisk filosofi

BERNINA Thailand blev grundlagt i 1990. I Lamphun produceres BERNINA-symaskiner op til 7-serien, mens man stadig fremstiller flagskibsmodellerne BERNINA 880, Q 20 og Q 24 i Schweiz.Udover at producere symaskiner til lav- og mellemprisklasse befinder CNC-produktionscentrene til produktion af dele og kompetencecentret for gribere sig også her.

BERNINA Thailand er ligeledes i stand til at bevare de høje schweiziske standarder for kvalitet, da fabrikken er under schweizisk ledelse på stedet, således at kvalitetskontrol udføres af schweiziske ansatte, der sikrer, at der altid er direkte kontakt med hovedkvarteret i Steckborn på trods af den store afstand.
Selvom BERNINA bestræber sig på at holde produktionsomkostningerne lave og på den måde imødekomme de aktuelle, globale økonomiske udfordringer, har BERNINA en politik for social ansvarlighed over for sine thailandske ansatte.  Aflønningen er over mindstelønnen og blev hævet med 7 procent i 2012. Derudover giver BERNINA Thailand sine ansatte frokost og sikrer et behageligt arbejdsmiljø ved hjælp af klimaanlæg.  En lavere udskiftning af personale viser, at de mangeårigt ansatte er tilfredse med forholdene.

Virksomhedsejer Hanspeter Ueltschi besluttede sig for at anlægge produktion i Thailand for 20 år siden på grund af landets politiske stabilitet.

BERNINA Thailand - Udvidelse af produktionsfaciliteterne

Større, mere moderne og mere innovativ. BERNINA fremstiller produkter, der modsvarer de højeste krav om kvalitet og de nyeste teknologiske standarder. En af grundende hertil er, at indehaveren Hanspeter Ueltschi har sat sig som mål, at hans fabrikker skal følge de nyeste produktionsstandarder for at sikre en innovativ, moderne og hurtig produktion. Derfor har BERNINA i Thailand udvidet med en tredje bygning, som giver mere plads til produktionen. Faciliteterne kan hermed udvides fleksibelt, effektivt og på en måde, der er logistisk optimeret.  Desuden byder bygningen på forbedret ESD-beskyttelse og en energimæssigt korrekt bygningsstruktur. De nye produktionslokaler følger princippet "Lean-Manufacturing": strømlinet, gennemsigtig produktionsproces, korte transportveje, forenklede fremgangsmåder, korte gennemløbstider, en lav mængde af varer under forarbejdning og pull-styret levering af materialer.
 
Den 12.01.2015 blev de nye faciliteter åbnet under overværelse af hele familien Ueltschi.